Om Kristian Sloth

Jeg har valgt at genstarte min konsulentforretning, da jeg synes det passede rigtig godt ind i mit liv, som det er nu og som jeg ønsker at det skal være i fremtiden. Heldigvis var min daværende arbejdsgiver (Granly Gruppen og RMG Steel) med på idéen, så fik lov at fortsætte hos dem, nu i et konsulentforhold. Det er jeg meget taknemmelig for og på denne måde kunne jeg fortsætte en del af mit gamle job som salgs- og forretningsudviklingsdirektør, med fokus på netop de ting jeg brænder mest for: Kundeværdi, strategi og eget salgsarbejde. Målet er at have 2-3 kunder/virksomheder, som jeg arbejder for ad gangen.

Lidt mere om min baggrund:

Jeg har løbende uddannet mig og har bl.a. taget en Executive MBA som jeg afsluttede i 2011 og efterfølgende også et bestyrelseskursus. Min afhandling på MBA handlede om hvordan man via en high performance kultur kan skabe fantastiske resultater. Meget spændende. Kan afsløre at tilpasningsdygtighed, en klar retning, involvering og målstyring er nogle af de vigtige ingredienser, hvis man ønsker gode resultater.

De seneste 6-7 år har jeg arbejdet en del internationalt, primært med Key Account Management både i Danmark og internationalt i Europa og USA, herunder opbygning og vedligeholdelse af langsigtede kunderelationer.

Før det var jeg selvstændig konsulent inden for salg, strategi og forretningsudvikling i perioderne 2011-2014 og 2018-2020 med fokus på vækst, optimering af salgsprocesser og udvikling af nye markeder.

Jeg har god erfaring med strategiprocesser, eksekvering og Key Account Management både i Danmark og internationalt (Europa og USA), herunder implementering af salgsstrategier og kundeplaner.

Derudover har jeg arbejdet meget med salgsledelse, både hos Deloitte og BSB Industry, som mødeleder for salgsgruppearbejde, opbygning af effektive salgspipelines og implementering af CRM-salgsværktøjer.

Opbygning af netværk, har været en stor del af mit arbejde i mange år, herunder drive egen kundeplatform og tæt samarbejde med internationale kunder. Aktiv og engageret netværker, primært inden for industri, vind-industrien og forsvarsindustrien.

LinkedIn: www.linkedin.com/in/kristian-sloth 750b4320